Marius Fiil – Kroejer og modstandsmand fra Hvidstengruppen

Der findes få danske modstandsfolk, hvis navn stadig vækker genkendelse i dag – men Marius Fiil er en af dem. Kroejeren bag Hvidsten Kro endte med at lede en af landets mest omtalte modstandsgrupper, og prisen var den højeste tænkelige: den 29. juni 1944 blev han henrettet i Ryvangen sammen med sin søn og seks andre medlemmer af Hvidstengruppen (Lex (dansk fagleksikon)). Her er de vigtigste, kildebaserede svar på de spørgsmål, som stadig dukker op om manden, familien og kroen.

Dødsdato: 29. juni 1944 ·
Børn: Niels Fiil og Kirstine ‘Tulle’ Fiil ·
Kro: Hvidsten Kro ·
Modstandsgruppe: Hvidstengruppen

Otte rækker, ét mønster: en lokal modstandsgruppe, hvis skæbne blev en del af den nationale fortælling.

Tabellen nedenfor samler de centrale data om Marius Fiil og Hvidstengruppen.

Hvordan døde Marius Fiil?

Besættelsesmagten havde i månedsvis forsøgt at finde ind til modtagelsen af de engelske nedkastninger i Jylland. Den 11. marts 1944 lykkedes det: Hvidstengruppen blev omringet, og ni af dens medlemmer blev taget ved en Gestapo-razzia – en oplysning, der også fremgår af tabellen ovenfor.

Otte af de arresterede blev dømt til døden af en tysk krigsret, mens seks andre fik tugthusstraffe (Den Store Danske (nationalleksikon)). Dommene blev fuldbyrdet den 29. juni 1944 ved skydning i Ryvangen ved København.

Implikationen: en lokalt forankret gruppe blev gjort til eksempel – og eksemplet fik det modsatte af den tilsigtede virkning.

Hvornår døde Tulle Fiil?

• Kirstine ‘Tulle’ Fiil overlevede krigen og blev en af de få overlevende i den nære kreds omkring Hvidstengruppen.
• Hendes dødsdato er ikke bekræftet i de kilder, der ligger til grund for denne artikel.

Tulle Fiil var Marius Fiils datter og blev et bindeled mellem familien og eftertidens fortælling om gruppen. Men hvor og hvornår hun døde, fremgår ikke af det tilgængelige kildemateriale.

Hvor mange børn havde Marius Fiil?

Marius Fiil havde mindst to børn, der begge kom til at stå midt i Hvidstengruppens historie: sønnen Niels Fiil og datteren Kirstine ‘Tulle’ Fiil. Niels Fiil var aktiv i gruppen og blev henrettet sammen med sin far den 29. juni 1944.

Datteren Tulle overlevede krigen og blev siden en vigtig formidler af familiens og gruppens historie. Hun var dermed det af Marius Fiils børn, der bar mindet videre.

Hvem er Søren Fiil søn af?

• Søren Fiil optræder ikke i de kilder, der ligger til grund for denne artikel.
• Det bekræftede er, at Marius Fiil havde sønnen Niels Fiil og datteren Kirstine ‘Tulle’ Fiil.

Spørgsmålet om Søren Fiil dukker op i søgeforespørgsler, men det offentlige kildemateriale knytter ikke umiddelbart et familiemedlem med det navn til Marius Fiils børn. Uden en konkret kilde er relationen ikke til at bekræfte.

Konsekvensen: familiens to spor blev skåret hårdt fra hinanden den 29. juni 1944 – sønnen blev henrettet, datteren fik opgaven med at fortælle historien videre.

Hvem fra Hvidstengruppen overlevede?

De otte henrettelser omfattede Marius Fiil, hans søn Niels Fiil og svigersønnen Peter Sørensen samt fem andre medlemmer, ifølge den danske Wikipedia (Wikipedia på dansk (åben encyklopædi)). De seks medlemmer, der fik tugthusstraffe, slap gennem krigen.

• Marius Fiils datter Tulle overlevede og blev siden en vigtig formidler af gruppens historie.
• Hustruen Gudrun Fiil overlevede og drev kroen videre efter henrettelserne.

Mønsteret: en lokal gruppe, der mest af alt lignede en familie – og som betalte en uforholdsmæssig pris. Det er en del af forklaringen på, hvorfor netop Hvidstengruppen fik status som nationalt symbol.

Kan man bo på Hvidsten Kro?

Hvidsten Kro fungerer i dag som restaurant og overnatningssted (Randers Kommune (lokal myndighed)). Den oprindelige beliggenhed mellem Mariager og Randers er bevaret, og det er netop den historiske ramme, der gør kroen til mere end et almindeligt spisested.

At netop kroen blev centrum for modstandsarbejdet, var ingen tilfældighed: Hvidstengruppens arbejde var centreret omkring Hvidsten Kro mellem Mariager og Randers, og beliggenheden gjorde den til et naturligt samlingspunkt.

Hvad koster det at spise på Hvidsten Kro?

• Konkrete priser er ikke oplyst i de kilder, der ligger til grund for denne artikel.
• Kroen serverer traditionel dansk mad – herunder æggekage, som er en af klassikerne.

Vil du have et præcist prisniveau, er den sikreste vej at kontakte kroen direkte. For de fleste gæster er det historiske miljø mindst lige så vigtigt som tallene på menukortet.

Hvordan er anmeldelserne af Hvidsten Kro?

• De offentligt tilgængelige anmeldelser tegner et positivt billede.
• Den historiske ramme er den store trækplaster for gæsterne.

Anmeldelserne fremhæver især atmosfæren og muligheden for at spise et sted, hvor besættelseshistorien stadig er til stede i væggene.

Kernen: et måltid på Hvidsten Kro er i dag også et møde med besættelseshistorien – og det er den kombination, der gør kroen til et besøgsmål.

Hvem ejer Hvidsten Kro i dag?

Den nuværende ejer af Hvidsten Kro er ikke bekræftet i de kilder, der ligger til grund for denne artikel. Ejerskabet er dermed et af de punkter, hvor det offentlige kildemateriale er tavst.

Hvem overtog Hvidsten Kro efter Gudrun?

• Det er ikke bekræftet, hvem der overtog kroen efter Gudrun Fiil.
• Det dokumenterede er, at Gudrun Fiil drev kroen videre efter henrettelserne i 1944.

Gudrun Fiil var Marius Fiils hustru, og hun blev den, der holdt kroen kørende, efter at Marius og Niels var blevet henrettet. Rækkefølgen af ejere efter hende er ikke beskrevet i det materiale, der ligger til grund for denne artikel.

Hvor gammel er Hvidsten Kro?

• Kroen har rødder tilbage i 1600-tallet.
• Den præcise grundlæggelsesdato er ikke fastslået i de tilgængelige kilder.

Hvidsten Kro er altså en gammel landevejskro med flere århundreders historie bag sig – men det præcise årstal for grundlæggelsen lader sig ikke bekræfte ud fra det kildemateriale, denne artikel har anvendt.

Paradokset: et hus, der begyndte som en traditionel landevejskro, er i dag kendt over hele landet for de otte henrettede modstandsfolk – ikke for de serveringer, der finder sted i dag.

Tidslinje: Fra kro til henrettelse

• marts 1943 – Hvidstengruppen påbegynder sit arbejde under den tyske besættelse.
• 11. marts 1944 – Gruppen omringes og anholdes; ni medlemmer tages af Gestapo.
• 29. juni 1944 – Otte medlemmer henrettes ved skydning i Ryvangen.
• juli 1944 – Meddelelsen om henrettelserne er medvirkende til Folkestrejken i København.
• efter krigen – Ryvangen bliver mindested, og familien bliver på kroen.
• i dag – Hvidsten Kro er restaurant og hotel med historisk tilknytning.

Det betyder: Hvidstengruppens historie er komprimeret i en håndfuld datoer – og hver af dem markerer et uigenkaldeligt brud.

Bekræftet og uklart

Efter at have gennemgået kilderne er billedet både skarpt og ufuldstændigt.

Bekræftede fakta

• Hvidstengruppen bestod af 14 medlemmer, hvoraf otte blev henrettet (Danmarkshistorien (Aarhus Universitet))
• Ryvangen blev efter krigen et mindested for de henrettede modstandsfolk (Guide Service Danmark (turismeformidling))
• Meddelelsen om henrettelserne var en medvirkende faktor til Folkestrejken i København – som vist i tidslinjen ovenfor.

Hvad der er uklart

• Hvem der i dag præcist ejer Hvidsten Kro.
• Hvad en æggekage koster på Hvidsten Kro.
• Hvor gammel kroen præcist er.
• Hvem der overtog kroen efter Gudrun Fiil.
• Om Søren Fiil har en dokumenteret relation til Marius Fiil.

Pointen: de store linjer i Hvidstengruppens historie er veldokumenterede – det er de kommercielle og private detaljer om kroen i dag, der mangler kilder.

Stemmer om Hvidstengruppen

Marius Fiil blev henrettet sammen med sin søn Niels Fiil og sin svigersøn Peter Sørensen samt fem andre medlemmer.

Wikipedia på dansk (åben encyklopædi)

Efter henrettelsen blev Ryvangen et mindested for de dræbte modstandsfolk.

Guide Service Danmark (turismeformidling)

De to stemmer peger på det samme: en gruppe, der var lokalt forankret, men hvis skæbne fik national betydning.

Det samlede billede

Hvidstengruppens historie er blevet fortalt i bøger, film og mindehøjtideligheder, men den hviler på en række konkrete og dokumenterede begivenheder: nedkastninger, en razzia, otte dødsdomme og henrettelser den 29. juni 1944. For Randers Kommune og de lokale formidlere er opgaven i dag at holde historien nærværende uden at gøre den til en kulisse. For gæsten, der standser ved Hvidsten Kro, er valget klart: man kan spise sin æggekage og køre videre – eller man kan sætte sig ind i, hvilket hus man faktisk sidder i.

Ofte stillede spørgsmål

Relateret læsning

Flere portrætter af danskere, der satte aftryk langt ud over landets grænser:

• Haldor Topsøe – manden bag en global teknologivirksomhed
• Hans Isbrandtsen: rederen bag Mærsk